Indsæt informationer
På trin 1 skal der udfyldes nogle informationer om den givne automation. Vælg type: vælg om du ønsker at sende en e-mail, sms, sms+ eller Heypush (såfremt du har tilkøbt det modul). Vælg liste: vælg hvilken liste automationen skal tilhøre. Vælg segment: tilføj et segment, hvis du ønsker at automationen kun skal kunne sende til et specifikt segment. Du kan vælge et allerede opsat segment fra listen eller bygge et nyt ved at klikke på ”Nyt segment”. Emnelinje: din emnelinje som den ser ud hos modtageren. Du kan benytte flettefelter ved at klikke på tuborgklammerne til højre i feltet. Du kan også benytte emojis i emnefeltet. Vælg dog nogle af de mest gængse, da de nyere emojis ikke altid er kompatible i alle mailklienter. Navn: navn på automationen til intern brug. Bemærk dog at dette tilføjes på url’er fra automationen som utm-parameter, så den vil være synlig for modtageren i url’en, såfremt de kigger på denne. Status: vælg om denne skal være aktiv eller inaktiv. Vi anbefaler at du lader den forblive inaktiv indtil du har opsat indholdet præcis som du ønsker det. Triggertype: Du kan her vælge mellem en masse forskellige triggers. Se video-guiden herover for en gennemgang af de forskellige. Udsendes på tidspunkt: Vælg hvor hurtigt efter en trigger er opfyldt mailen skal sendes ud. Afsendernavn: vælg en af dine afsenderprofiler Du kan også tilføje start- og slutdato, spærretid (så mailen fx ikke sendes om natten) eller tilføje en begræsning, således en modtager kun kan modtager den samme automation 1 gang pr. x timer. Når du har taget stilling til ovenstående klikker du på ”Videre”.