Standard segmenteringsfelter

Contents

    Når du oprette en liste, får du mulighed for at tilføje Heyloyaltys standard felter, som du kan anvende til at lave segmentering ud fra.

    Nedenfor får du en beskrivelse af, hvad de konkrete, standard-segmenteringsfelter betyder. Listen består af: Autorespondere, kampagner, oprettet, åben rate, sendte e-mails, sendte sms’er, status e-mail, status mobil, opdateret, e-mail, køn, fødselsdags, fornavn, efternavn, mobilnummer, adresse, postnummer, by, land, reference, butik og alder.

    Bemærk: Nogle segmenteringsmulighederne er måske ikke synlige for dig. Det afhænger af, hvilke felter du valgte, da du oprettede din liste.

    Billeder til denne guide, vil komme senere.

    Automations

    Denne drejer sig om de automation du har opsat under menupunktet automations. Her kan du segmentere på dem, der har modtaget en mail i dit flow (’Er modtaget’) eller dem, der ikke har modtaget (’Er ikke modtaget’). Du kan ramme dem, der har åbnet eller ikke åbnet mailen i flowet (’Er åbnet’/’Er ikke åbnet’). Derudover kan du segmenterer ud fra, om medlemmet har klikket (’Er klikket’) eller ej (’Er ikke klikket’).

    Kampagner

    Her segmenterer du på udsendte kampagner, der ’Er modtaget’, ’Er ikke modtaget’, dem, der ’Er åbnet’ eller ’Er ikke åbnet’. Du kan også udvælge de kontakter, der har klikket (’Er klikket’) eller ikke klikket (’Er ikke klikket’) i kampagnerne.

    Oprettet

    Denne segmenteringsmulighed henviser til den dato, som kontakten er blevet oprettet. Vælger du ’Større end’, segmenterer du på alle kontakter, der er oprettet efter den valgte dato. Det samme gør sig gældende i ’Større end eller magen til’, men her er det inklusiv den valgte dato (fx fra og med d. 28-02-2014). I ’Mindre end’ udvælger du dem, der har tilmeldt sig før den valgte dato. Det samme gør du i ’Mindre end eller magen til’, men her er det ligeledes inklusiv den valgte dato (fx før og med d. 28-02-2014).

    Åben rate

    Her segmenterer du efter, om kontakter åbner dine kampagner eller ej ud fra procenter. Skriv det ønskede procenttal i boksen til højre (uden %). Det kunne fx være ’50’. I ’Magen til’ segmenterer du så på alle, der har åbnet 50% af dine kampagner, i ’Ikke magen til’ udvælger du dem, der har åbnet både under og over de 50%. Vælger du ’Større end’ er det alle kontakter, der har åbnet over 50%. Det samme er gældende for ’Større end eller magen til’ bortset fra, at det er inklusiv dem, der har åbnet nøjagtig 50%. ’Mindre end’ er alle dem, der har åbnet under de 50%, mens ’Mindre end eller magen til’ inkluderer medlemmer på listen med en åbningsrate på 50% og derunder.

    Sendt e-mail og sendt SMSer

    Her segmenterer du på, hvor mange kampagner du har sendt til dine kontakter. Skriv tallet i boksen til højre. Det kunne fx være ’10’. Vælger du så ’Magen til’ får du alle dem, der har modtaget præcis 10 kampagner. I ’Ikke magen til’ er det alle dem, der har modtaget alt andet end 10 kampagner. ’Større end’ drejer sig om alt over 10, det samme er gældende for ’Større end eller magen til’ bortset fra, at du også får de kontakter, der har præcis modtaget 10. ’Mindre end’ er alle dem under 10 modtagne kampagner, mens ’Mindre end eller magen til’ også inkluderer dem, der har modtaget 10 og derunder.

    Status e-mail

    Her kan du se, hvilken status dine kontakters mailadresse har. Den kan enten være “Aktiv” (så modtager de dine mails), “Soft bounce” (kontakters adresse er midlertidigt blokeret). “Hard bounce” (medlemmets adresse er blokeret) – og “Spam klage” (de kontakter der har angivet dig som spam i e-mail klienten). Du skal væge “Status e-mail” under felt, “Har valgt en af” under operator – og så skal du vælge den status, du vil segmentere på til sidst.

    Status mobil

    Her drejer det sig om, om dine sms’er når frem til kontakten. Ved ’Har valgt’ og ’Aktiv’ segmenterer du på alle dem, hvis mobilnummer er aktiv (de modtager dine sms’er) – Skifter du til ’Har ikke valgt’, udvælger du alle andre, der ikke har modtaget noget. Ved ’Har valgt’ og ’Bounce’ plukker du dem ud, der – af forskellige årsager – ikke modtager dine sms’er – Skifter du til ’Har ikke valgt’, udvælger du de kontakter, hvortil sms’erne ikke er bouncet.

    Opdateret

    Udgangspunktet for denne er den dato, hvor det enkelte kontakt har opdateret sine oplysninger. Du kan vælge ’Større end’, hvormed du udvælger de kontakter, der har opdateret efter den valgte dato. Det er samme princip i ’Større end eller mangen til’, men her er det inklusiv datoen (fx fra og med d. 01-03-2014). I ’Mindre end’ er det lige omvendt, fordi du her udvælger kontakter, der har tilmeldt sig før den valgte dato, og det gør du også i ’Mindre end eller mangen til’, men forskellen er, at det er inklusiv den valgte dato.

    E-mail

    Vælg at segmentere på medlemmernes e-mailadresse, hvorefter du kan vælge at segmentere på alle, der modtager e-mails på et specifikt domæne (’Magen til’ fx ”@loyalitetsbureauet.dk”), eller fravælge lige præcis det domæne og plukke alle andre ud (’Ikke magen til’ fx ”@loyalitetsbureauet.dk”). Du kan også segmentere på e-mails, der ’Starter med’ eller ’Slutter med’ (fx ”Hans” eller ”.dk”). Du kan vælge ’Indeholder’ eller ’Indeholder ikke‘ (fx ”hotmail”), og i de sidste felter, ’Er tom’/’Er ikke tom’, indikerer du, hvorvidt du har medlemmets e-mailadresse. Så kan du, hvis du har deres mobilnumre, sende en sms ud, hvori du fx beder om deres e-mail.

    Køn

    Vælg fx at plukke alle mændene på listen ud ved at vælge ’Har valgt’ og ’Mand’ – og omvendt ved ’Kvinder’. Vælger du ’Har ikke valgt’ og ’Mand’, sender du ud til alle kvinderne og til de eventuelle, der ikke har opgivet deres køn – og igen omvendt ved ’Kvinder’.

    Fødselsdato

    Her kan du segmentere på dine kontakts alder. Du kan vælge alle, der er født efter den dato, du vælger i feltet (’Større end’) – Det samme gælder for ’Større end eller magen til’, men her er det inklusiv den valgte dato. Du kan vælge alle, der er født før en bestemt dato (’Mindre end’) – Det kan du også i ’Mindre end eller magen til’, men her er det også inklusiv den dato, du vælger.

    Fornavn og Efternavn

    Når du vil segmentere på kontaktens fornavne/efternavne, kan du fx vælge at plukke alle ud fra listen, der hedder ”Maria” (’Magen til’), dem, der hedder alt andet end ”Maria” (’Ikke magen til’). Dem, der starter med ”M” (’Starter med’), dem, der slutter med ”e” (’Slutter med’), dem, der har eller ikke har ”M” i deres navn (’Indeholder’/’Indeholder ikke’). I de sidste felter, (’Er tom’/’Er ikke tom’), indikerer du, hvorvidt du har medlemmets navn, så kan du fx udvælge alle dem på listen, du ikke har navnet på.

    Mobilnummer

    Hvis du skriver et tal i boksen til højre, fx ’45’, og vælger (’Magen til’) kan du vælge alle på listen, hvis mobilnummer indeholder tallet 45(du kan også skrive et helt mobilnummer), eller du kan vælge (’Ikke magen til’) og udvælge alle dem, hvis nr. ikke indeholder 45. Du kan også vælge et nr., der (’Starter med’) eller (’Slutter med’) tallet, og du kan vælge (’Indeholder’) og (’Indeholder ikke’) et bestemt tal. Ved (’Er tom’) udvælger du dem, der ikke har skrevet mobilnr. og ved (’Er ikke tom’) alle dem, der har skrevet et nr.

    Adresse

    Skriv den ønskede adresse i boksen til højre. Vælger du (’Magen til’), får du alle dem på den pågældende adresse. I (’Ikke magen til’) er det alle dem, der ikke har den adresse. Du kan også segmentere på en adresse, der (’Starter med’/’Slutter med’) det skrevne eller (’Indeholder’/’Indeholder ikke’) dele af en adresse. I (’Er tom’) udvælger du dem, der ikke har opgivet nogen adresse, og ved (’Er ikke tom’) alle dem, der har oplyst adresse.

    Postnummer og By

    Segmenter på medlemmernes geografiske placering ved at skrive et postnr./by i boksen til højre. Hvis du fx skriver ’8000’ eller ’Aarhus’, kan du plukke dem ud, der bor der (’Magen til’) eller dem, der ikke bor der (’Ikke magen til’). Du kan skrive starten/slutningen af et postnr./en by og udvælge dem, der (’Starter med’) eller (’Slutter med’) det angivne. Du kan også skrive dele af et postnr./en by og vælge dem, der har postnr./by som (’Indeholder’/’Indeholder ikke’) det angivne. I (’Er tom’) udvælger du dem, der ikke har opgivet noget postnr./by, og ved (’Er ikke tom’) alle dem, der har oplyst det.

    Land

    I dropdown-menuen finder du alle lande. Vælg det af dem, du ønsker at segmentere på – det kunne fx være (’Danmark’). Vælger du så (’Har valgt’), plukker du alle på listen, der er bosiddende i DK ud til dit nye segment. Ved (’Har ikke valgt’) er det alle andre end dem, der har angivet DK som deres land. Samme princip er gældende ved alle de andre lande.

    Reference

    Måske du har oprettet et medlemsnummer på dine medlemmer, så skriver du tallet (eller noget af det) i boksen til højre. Du kan så segmentere på alle med tal, der er (’Magen til’) eller (’Ikke magen til’). Du kan udvælge dem, hvis medlemsnummer (’Starter med’) eller (’Slutter med’) tallet. Du kan også plukke medlemmer ud, hvis tal (’Indeholder’/’Indeholder ikke’) det angivne. Vælger du (’Er tom’), er det dem, der ikke har nogen reference – og modsat ved (’Er ikke tom’).
    Reference: Dette er den nuværende reference og denne vil altid vise den sidste sat på medlemmet.
    Reference (hist.): Dette er alle reference-værdier, som har været gemt på medlemmet.
    Reference (dato)´: Dette er tidspunktet en reference er sat. Dette er en dato og et tidspunkt.

    Det er muligt at kombinere ovenstående felter i segmenter efter behov. 

    Retail center

    De butikker, som du har oprettet, vil være synlige i boksen til højre. Hvis du vælger den ønskede butik og (’Har valgt’), udvælger du de medlemmer, der har valgt den butik. Ved (’Har ikke valgt’) er det dem, der har angivet en anden butik end den, du har valgt i boksen.

    Læs omkring Retail Center her.

    Alder

    Det er også muligt at segmentere på dine medlemmers alder, hvis du da har oprettet et felt til fødselsdag under din liste. Her har du mulighed for at vælge (‘Magen til’)fx 40. Så får du alle dine 40-årige medlemmer. Vælger du (‘Ikke magen til’), udvælger du alle bortset fra dem på 40. Så kan du vælge (‘Større end’) eller (‘Mindre end’), som betyder, at du kan vælge henholdsvis alle dem som er større end 40 (dvs. her ældre end 40 år), eller alle dem som er mindre end 40. Vælger du (‘Større end eller magen til’) eller (‘Mindre end eller magen til’), er princippet det samme, bortset fra at det valgte tal (her 40) tæller med i segmentet. Med denne segmenteringsmulighed har du altså mulighed for fx at opstille aldersintervaller ved fx at vælge, at du kun vil sende ud til alle med en alder (‘Større end eller magen til’) 30 og medlemmer med en alder, der er (‘Mindre end eller magen til’) På den måde får du et segment, hvor du kan udsende til alle dine medlemmer mellem 30 og 40 år. 

    Du er nu klar til at segmentere med Heyloyaltys standard felter.

    Du har nu fået et overblik over de standard felter, du kan bruge til at segmentere dine kontakter i Heyloyalty. Ved at kombinere felterne kan du målrette din kommunikation og sende mere relevante mails til forskellige grupper af kontakter.

    Næste skridt er at omsætte mulighederne til konkrete segmenter. I guiden Opret segment kan du se, hvordan du opretter og opsætter et segment i Heyloyalty.

    Prøv dig frem med forskellige kriterier og kombinationer, så du kan finde de segmenter, der giver bedst mening for din kommunikation og dine kontakter.



    Hvis du mangler information eller hjælp, som du ikke finder her på guide sitet, er du altid velkommen til at kontakte vores support!
    support@heyloyalty.com / tlf. 87 300 399