Select Page

Billetten integration

Dec 30, 2025 | Integration

Her får du en guide til, hvad du skal være opmærksom på, når du skal integrere Heyloyalty med Billetten. Derudover får du en beskrivelse af, hvad der skal opsættes, for at integrationen fungerer korrekt, så du kan anvende den til at sende nyhedsbreve til dine medlemmer.

For at kunne bruge Billetten integrationen skal du enten have en premium eller premium + konto.

Opsætning af integrationen

Det er ikke Heyloyalty, der opsætter integrationen mellem Billetten og Heyloyalty. Det gør Billetten. Hvis dit site kører på et full service løsning, vil Billettens integration sørger for at kontakter bliver overført til Heyloyalty og trackingdata vil kunne ses i activity feedet i Heyloyalty. Hvis du har spørgsmål til integrationen Billetten har lavet, kan du kontakte dem her: service@billetten.dk

Der er dog nogle elementer, du som kunde skal overveje, inden opsætningen af integrationen påbegyndes. Dem kan du læse mere om nedenfor.

Permission felter på kontakten

Alle kunder, som laver et køb via Billetten, vil som udgangspunkt blive oprettet som kontakter i Heyloyalty – også selvom de ikke har sagt “ja tak” til nyhedsbreve. Du skal derfor tage stilling til, hvilke permissions de forskellige kunder/medlemmer skal have.

Når du er i Billettens checkout, ser du to permissions, som vises således:

Kilde: Vejle Musikteater

Vi anbefaler, at permissions opdeles på følgende måde:

Punkt 1: Kan kaldes 10_2. Her giver køberen permission til, at e-mailafsenderen må sende e-mails og SMS’er, der indeholder relaterede produkter til det køb, kunden har foretaget.
Som e-mailafsender vælger du, om integrationen skal overføre kontakter, som har givet 10_2-permission.

Punkt 2: Kan kaldes consent_email. Her giver køberen permission til, at e-mailafsenderen må sende alle nyhedsbreve til modtageren.

Punkt 3: Her accepterer køberen kun handelsbetingelserne. De vil stadig blive overført til Heyloyalty, men uden nogen permissionfelter.

Du bestemmer selv, hvilke permissions, som skal forblive i Heyloyalty. Hvis der er nogle premission du ikke ønsker, skal du lave et automationsflow, hvor du opretter en medlemshandling, som sletter kontakterne.

Opsætning i Heyloyalty

Liste og permissionfelter

Det er som sagt Billetten der laver integrationen til Heyloyalty. Dog skal der stadig sættes forskellige elementer op i Heyloyalty, for at vi kan modtage dataene fra integrationen.

Hvis du ikke har en liste, skal den oprettes i Heyloyalt. Hvis du allerede har en liste, med kontakter, skal det blot videregives til Billetten, så de ved hvilken liste kontakterne skal ind på.

På listen skal du have oprettet permission felterne her:

Felterne skal oprettes som tekstfelter og navnet kan være det vi anbefalede i ovenstående afsnit under punkterne.

Bemærk: Efter felterne er oprettet, vil du godt kunne ændre feltnavnet, hvis feltet skal hedde noget andet. Flettefeltet må ikke ændres, da det bruges til api integrationen.

Når felterne er oprettet, kan kontakterne blive overført til Heyloyalty-listen med de tilhørende felter. Herefter kan du bestemme, hvad der skal ske med de forskellige permissions.

Tip: Du kan vælge at opdele de forskellige permissions på separate lister, så du kan sende kampagner til de forskellige lister uden at skulle oprette segmenter. For at flytte medlemmerne, skal du oprette et automationsflow, der flytter medlemmerne over på en anden liste.

Afmelding af medlemmer

Der er to måder, du kan afmelde dine medlemmer.

 

  1. Fuld afmelding:
    Hvis du vil have medlemmerne helt afmeldt, skal du bruge vores afmeldingsformular. Du finder den her:
    Lister > Rediger liste > Formular > Afmeldingsformular.

2. Delvis afmeldt:
Hvis du gerne vil kunne sende mails til kontakter med 10_2-consent, selvom de har afmeldt sig nyhedsbreve, kan det også lade sig gøre. Du skal i så fald opsætte en opdateringsformular, hvor du indsætter felterne 10_2 consent og consent_email.
Formularen oprettes samme sted som afmeldingsformularen, men du skal vælge opdatér i stedet for afmeld.

Tracking adfærd og produktfeed

For at du kan indsætte dine produkter i dine kampagner eller flow, skal du have opsat et produktfeed, som også skal burges til din tracking integration. Du kan læse her, hvordan du opretter et produktfeed.

Hvis du gerne vil indsamle tracking data på dine kontakters adfærd, skal der opsættes en trackingintegration. Du kan læse her, hvordan du sætter tracking integrationen op. Det tracking id der bliver oprettet på din tracking integration, skal sendes til Billetten, da de skal bruge dette.

Tracking henter adfærd for: sessioner, besøg, lagt i kurven og købsevents. Disse events kan ses i Heyloyaltys Activity Feed, hvor du kan følge brugernes adfærd på jeres webshop. Du finder Activity Feed under: Statistik > Activity Feed.

 

Købsadfærd:
For at give et bedre overblik over, hvordan købseventet fungerer i Heyloyalty, får du her en kort forklaring:

Købsadfærd registreres i Activity Feed på vareniveau. Det betyder, at hvis en kunde – lad os kalde hende kunde A – køber fem billetter til den samme forestilling, vil systemet registrere fem separate varelinjer, én for hvert sæde.

I Activity Feed vil du derfor kunne se fem linjer med købsdata for kunde A.
Bag kulissen samler Heyloyalty dog automatisk disse fem varelinjer til én samlet ordre.

Det betyder, at:

  • Hvis du opretter et segment baseret på, hvor mange billetter en kunde har købt, kan det sagtens lade sig gøre.
  • Hvis du derimod opretter et segment baseret på, at kunden “har købt”, vil kunde A kun fremgå én gang i segmentet – ikke fem.
  • Hvis kunde A annullerer én af sine billetter, vil den tilhørende varelinje automatisk blive fjernet fra Heyloyalty. I Activity Feed vil du derfor kun se fire varelinjer for denne kunde efterfølgende.

Bemærk: De priser, du ser i events, er inklusive moms, men eksklusive billetgebyr.

 

Parring event:
I Heyloyalty arbejder vi med kendte medlemmer. Et kendt medlem, er et medlem der kan findes på en liste i Heyloyalty, har accepteret cookies og er kommet gennem et parrings event.

Første gang du har et event på en Billetten-kunde, sendes et ekstra event via tracking-scriptet. Dette ekstra event sikrer, at Heyloyalty kan forbinde (”parre”) data korrekt mellem hjemmesiden og Heyloyalty kontakten.

Parringseventet udløses, når brugeren logger ind på hjemmesiden eller når køberen klikker på knappen ”Fortsæt til betaling”. Brugeren skal udover dette have accepteret cookies, for at parringen kan lykkes.

Du er nu klar til at bruge Heyloyalty

Når integrationen til Billetten er sat op, har du skabt et solidt fundament for at kommunikere målrettet og effektivt med dine kunder.

Alle dine kontakter og deres adfærd bliver nu automatisk overført til Heyloyalty, hvilket giver dig en unik mulighed for at arbejde strategisk med din e-mailmarketing.

For at få mest muligt ud af integrationen anbefaler vi, at du:

  • Segmenterer dine modtagere ud fra deres køb, adfærd og permissions – så du altid rammer de rigtige personer med det rette budskab.
  • Opsætter automatiske flows, der følger kundens rejse – fx velkomstflows, opfølgninger på køb eller påmindelser om kommende arrangementer.
  • Bruger trackingdata aktivt til at forstå, hvordan dine kunder interagerer med dine kampagner og dit website, så du løbende kan optimere kommunikationen.
  • Tester og justerer dine kampagner, så du hele tiden forbedrer relevans, åbningsrater og konverteringer.

Når alt er sat op, kan du med få klik sende kampagner og automatiske beskeder, der rammer præcist – både i timing og indhold. Så du er nu klar til at skabe relationer, engagement og flere gentagende køb.

 

Fandt du ikke det, du ledte efter? Så er du altid velkommen til at kontakte vores support på support@heyloyalty.com – vi står klar til at hjælpe dig.