Webpush opsætning (tidligere Heypush)
Sådan opsætter du Webpush.
Step-by-step guide

Opsæt Webpush
For at komme i gang med at bruge Webpush skal du først have købt modulet. Har du ikke allerede det, så ræk ud til salg eller support og få hjælp til at komme i gang. Når du har tilkøbsmodulet Webpush, så kan du starte opsætningen af Webpush. Du starter med at finde ”Listeintegrationer” under menupunktet ”Integrationer”. Find derefter ”Webpush” på oversigten og tryk ”Opsæt integration” og ”Opsæt Webpush”.

Webpush indstillinger
Her skal alle felterne udfyldes. Du vælger den pågældende liste, som skal have Webpush tilknyttet ”Link prefix” skriver du enten ”http://” eller ”https://”. I 99 ud af 100 tilfælde vil du skulle vælge versionen med s’et. Dobbelttjek det dog på din hjemmeside (har du ikke versionen med s’et, så burde du få styr på at få et SSL-certifikat hurtigst muligt). ”Sti til fil” er stien til din workerfil. Mere om denne om lidt. Det kan være lidt svært at få adgang til at lægge filen i dit websites rodmappe, men du kan fx bruge et program som Filezilla til det. Er du i tvivl, så få fat i en IT-kyndig i din organisation, der kan hjælpe dig. Ved ”Domæne” skriver du dit domæne – og husk at UDELADE https://, men at inkludere www. ”Opt-in forsinkelse” er typisk 5 sekunder. Det definerer hvor mange sekunder en bruger skal være på dit website inden muligheden for at tilmelde sig pushbeskeder på dit website kommer frem. ”Standardikon” er et billede, der som standard kommer med. Det er oplagt at du bruger din virksomheds logo her.

Tilbage til workerfilen
Tilbage til workerfilen. Den finder du ved at klikke på tandhjulet i højre side.

Åbn workerfil
Her vælger du ”Åben workerfil”. Dette åbner et nyt vindue med en masse tekst i.

Gem workerfil
Her starter du med at højreklikke og vælge ”Gem som”. Nu skal du navngive din fil. Jeg vil anbefale at du kalder filen ”WebpushWorker” og tjekker at ”Filtype” står til at være ”JavaScript File”. Det er denne fil, der skal ligge i rodmappen af dit website. Du kan eventuelt gemme filen på ”Skrivebordet” og så bruge ”Filezilla” el.lign. program til at flytte filen ind i rodmappen på dit website.

Find sti til rodmappe
Stien til rodmappen på dit website, altså der hvor du netop har gemt JavaScript filen, der hedder ”WebpushWorker”, det er den sti, du skal skrive ind i feltet ”Sti til fil”.
