Videoelement
Videoelementet giver dig mulighed for at indsætte en video i din e-mail.
I denne guide gennemgår vi, hvordan du opsætter et videoelementet, og hvad du kan forvente af videoens visning, når kampagnen bliver sendt.
Opsætning af videoelement på step 2
På step 2, hvor du opbygger din e-mail, kan du indsætte et videoelement.
Først skal du indsætte en celle i dit layout. Når cellen er på plads, kan du trække videoelementet ind i cellen:
Når du har tilføjet videoelementet, får du adgang til videoindstillingerne i højre side af videocellen:
Under videoindstillinger har du følgende muligheder:
- Link til video: Indsæt URL’en til den video, du ønsker at vise. Videoen skal være hostet eksternt – eksempelvis på YouTube eller Vimeo. Du kan se her, hvilke videohost, vores videomodul understøtter. Det er ikke muligt at uploade video direkte til Heyloyalty.
- Vandret justering: Vælg, hvordan videoen skal placeres vandret i cellen.
- Åben video: Her har du to valgmuligheder:
- Hos videohostens-tjeneste: Når du klikker på videoen i mailen, vil du blive ført over på videohostens platform og her vil videoen blive afspillet
- I e-mailens browservisning: Når du klikker på videoen i mailen, vil den åbne mailen i browseren og herfra kan modtageren se videoen i browseren
- Alt tekst: Angiv en kort beskrivelse af videoens indhold. Dette anvendes af skærmlæsere og forbedrer tilgængeligheden.
Bemærk: Det kan ofte være en fordel at afspille videoen via e-mailens onlineversion. På den måde fastholder du modtageren i dit eget univers og undgår forstyrrelser som reklamer og foreslåede videoer på videoplatforme. Når videoen vises i onlineversionen af nyhedsbrevet, har du fuld kontrol over modtagerens oplevelse.
Video i udsendelse
Når videoelementet er opsat, er din e-mail klar til at blive sendt. Videoen vil i udsendelsen fremstå med dette layout:
Hvorfor bruge videoelementet i dine kampagner?
Brug videoelementet som et stærkt værktøj til at styrke din kommunikation, skabe nærvær og øge effekten af dine kampagner.
Ved at bruge videoelementet giver du din modtager en mere levende og engagerende oplevelse. Videoer kan formidle budskaber hurtigere og mere effektivt end tekst alene, og de skaber ofte højere interaktion og øget interesse for dit indhold. Med en korrekt opsat videovisning sikrer du, at modtageren får en professionel og gennemført oplevelse – samtidig med, at du fastholder opmærksomheden i dit eget nyhedsbrev.