I denne guide gennemgår vi trin for trin, hvordan du opsætter en kundeklub baseret på optjeningstypen Point (trin) i Customer Loyalty Center.
Med Point (trin) kan du belønne dine kunder baseret på deres køb ved at oprette forskellige niveauer, hvor kunder optjener flere point, jo mere de handler.
Guiden hjælper dig med at opsætte integrationen, konfigurere de nødvendige indstillinger og definere dine trin, så du kan komme godt i gang med din kundeklub.
Step 1 – Opret integration
For at opsætte integrationen skal du navigere til: integration –> Listeintegration. Find herefter Customer Loyalty Center, og klik på Opsæt integration.
Hvis du ikke kan opsætte integrationen, er det pga. Du ikke har en premium licens.
Klik derefter på Opret Customer Loyalty Center.

Første gang du opsætter en integration, skal du acceptere betingelserne. Dette gøres ved at bekræfte med en engangskode, som du modtager via email.

Step 2 – Opsæt indstillinger for integrationen
Når integrationen er oprettet, vil du blive mødt af en række indstillinger, som gennemgås nedenfor:

- Liste: Vælg den liste, integrationen skal tilknyttes. Det er kun kontakter på denne liste, der vil optjene point.
- Optjeningstype: Her vælger du Point (trin)
- Optjeningsperiode: Du kan vælge mellem to typer:
- Fast periode: Optjeningsperioden og pointenes gyldighed sættes til faste datoer. Heyloyalty opdaterer automatisk årstallet, når perioden udløber. Læs mere om indstillingen her.
- Dynamisk periode Optjeningsperioden beregnes løbende for hver kunde baseret på deres aktivitet. Læs mere om indstillingerne her.
- Aktiver pointnedskrivning: Du kan vælge mellem følgende muligheder:
- Nej: Point kan kun reduceres, hvis kunden anvender vores removePoints-funktion via API’ets removePoints-endpoint.
- Ja: Point kan trækkes fra, hvis de inkluderes i tracking-scriptet eller sendes via CreateOrder-endpointet.
Derudover er der kommet en ny indstilling efterfølgende, der hedder Overforbrug håndtering.
Vælg bloker tildeling ved overforbrug hvis du ikke vil tildele point til medlemmet, hvis de har brugt flere point end de har tilgængelig.
Vælge afregn først hvis nye point skal bruges til at udligne overforbruget og kun resten bliver tilgængelig point.
Step 3 – Opsæt dine trin
I denne sektion definerer du dine trin, som bestemmer, hvor mange point kunder optjener baseret på deres køb.

Hvert trin indeholder følgende felter:
- Trin navn: Hvilket navn skal niveauet have. Eksempel:
- Niveau 1
- Niveau 2
- Niveau 3
- Beløb fra: Minimumsbeløbet kunden skal købe for at falde inden for dette trin.
- Beløb til: Maksimumsbeløbet for dette trin.
- Point optjent: Antallet af point, kunden optjener inden for trinnets beløbsinterval.
Eksempel på trin
Niveau 1
- Beløb fra: 200
- Beløb til: 500
- Point optjent: 10 point
Niveau 2
- Beløb fra: 501
- Beløb til: 1000
- Point optjent: 20 point
Niveau 3
- Beløb fra: 1001
- Beløb til: 2500
- Point optjent: 30 point
Tilføj og slet Trin
Klik på “Tilføj steps” for at oprette flere niveauer. Se billede nedenfor
Et trin kan fjernes ved at klikke på skraldespandsikonet. Se billede nedenfor

Dette betyder, at jo højere samlet købssum kunden har inden for optjeningsperioden, desto flere point optjenes.
Når du har opsat dine trin, skal du klikke på Gem integration.

Når integrationen er aktiv, vil dine medlemmer fremadrettet optjene point baseret på deres køb – forudsat at Heyloyalty kan identificere medlemmet.
Redigering af kundeklubs integration
Du kan altid redigere din opsætning. Det gør du ved at klikke på de tre prikker ud for integrationen og vælge Rediger Customer Loyalty Center.
Herfra har du også mulighed for at slette integrationen, hvis det bliver nødvendigt.

Klar til at aktivere din kundeklub
Du er nu klar til at gå i gang med din kundeklub baseret på Point (trin). Ved at opsætte niveauer og belønne dine kunder for deres køb, skaber du et stærkt incitament til både gentagne køb og højere ordreværdi.
For at få mest muligt ud af din opsætning anbefaler vi, at du kombinerer din kundeklub med relevante kampagner og automatiserede flows. Brug f.eks. emails til at informere dine kunder om deres point, deres niveau og minde dem om at bruge deres optjente fordele.
Jo mere aktivt du arbejder med din kundeklub, desto større effekt vil du opleve – både i engagement og omsætning. 🚀

Hvis du mangler information eller hjælp, som du ikke finder her på guide sitet, er du altid velkommen til at kontakte vores support!
support@heyloyalty.com / tlf. 87 300 399