Kontosikkerhed og 2FA

Contents

    Kontosikkerhed: Hvorfor er det vigtigt? 

    I Heyloyalty kommer du over tid til at have store mængder af personfølsomme data om dine gæster og kunder. 

    Derfor prioriterer vi i Heyloyalty at pålægge alle vores brugere at opsætte to-faktor godkendelse for at minimere risikoen og databrud. To-faktor godkendelse er en funktion, hvor du logger ind med dit brugernavn og dit kodeord og derudover også en 6-cifret kode, der skifter meget ofte (typisk ca. hvert 30. sekund). Denne kode vil ofte være et finde på en anden enhed end den, hvor du forsøger at logge ind.  

    I Heyloyalty tjekker vi også kendte, lækkede kodeord fra haveibeenpwned.com. Det vil sige, at du ifm. oprettelse af din bruger og valg af kodeord, kan blive mødt af en besked om at din kode ikke er gyldig. Denne besked vil komme, hvis du forsøger at bruge et kodeord, som vi ved, tidligere har været lækket.  

    2-Faktor

    For at skabe kontosikkerhed skal du opsætte en 2-faktor godkendelse. Du bestemmer selv hvilken app du vil bruge (fx 1Password eller Google, Microsoft eller Apple Authenticator), men du skal bruge en app på din telefon. 

    Du kan læse her, hvordan du opsætter din 2-faktor kode.

    Fremover skal du bruge denne app i kombination med dit brugernavn og din adgangskode, når du vil logge ind i Heyloyalty.  

    Opret kodeord 

    Når du er blevet oprettet som burger får du en mail fra Heyloyalty. Klik på linket i mailen og så kommer du ind på en login-side, hvor du kan indtaste det kodeord, du ønsker at bruge.  

    Vi tjekker om dit kodeord fremgår af listen på haveibeenpwned.com for at sikre at dit kodeord ikke tidligere er blevet lækket. 

    Nulstil kodeord 

    Hvis du har glemt din adgangskode, kan du til enhver tid bede om at få nulstillet dit kodeord ved at klikke på Mistet/glemt kodeord, som du finder her:



    Hvis du mangler information eller hjælp, som du ikke finder her på guide sitet, er du altid velkommen til at kontakte vores support!
    support@heyloyalty.com / tlf. 87 300 399