Med Retail Center kan du oprette individuelle butikker med alle dets forskellige informationer og kontaktinformationer. Efter du har oprettet en butik, kommer butikken frem som valgmulighed i feltet Butik på din liste. Dermed kan dine kunder oplyse dig om, hvilken butik de helst vil høre fra, såfremt du sender lokale butiksspecifikke budskaber ud.
Derudover kan du også flette butiksspecifik information ind i enhver kampagne eller automation, du laver. Det kan f.eks. være et billede af butikkens facade, den specifikke butiks åbningstider, adresse og/eller telefonnummer. Du kan også bruge butikschefen som afsender og bruger et billede af denne person samt kontaktoplysninger eller en generisk hilsen fra denne person, så hver mail der sendes til dine kunder, får et mere lokalt islæt.
Hver butik vil også have en administrator og en bruger, så en ansvarlig for hver butik kan logge ind i Retail Center i Heyloyalty og se de kontakter, der har valgt at knytte sig til den specifikke butik. For mere herom kontakt Heyloyalty support på support@heyloyalty.com
Opret Retail Center på en liste
Klik på Lister –> ⁝ –> Rediger liste –> Vælg standardfelter –> Retail Center
Sørg for at der er flueben i feltet Retail Center. Klik Gem.
Opret en butik i Retail Center
Klik på Lister –> ⁝ –> Rediger liste –> Retail Center –> Opret butik
Udfyld informationerne på butikken. Hver butik har en administrator og en bruger, så hver butik kan logge ind i Retail Center i Heyloyalty og se de kontakter, der har valgt at knytte sig til den specifikke butik. Det er op til dig, om butikkerne skal have disse informationer til at logge ind, eller om det hele skal styres fra hovedkvarteret, hvorfor du i givet fald bare skriver noget simpelt ind, der er nemt at huske for dig selv. Information om både administrator og bruger skal dog udfyldes, inden du kan komme videre og klikke Gem for at gemme butikken.
Du kan flette informationer fra butikken ind i enhver kampagne eller automation. Det gør du med flettefelter.
Hvis du mangler information eller hjælp, som du ikke finder her på guide sitet, er du altid velkommen til at kontakte vores support! support@heyloyalty.com / tlf. 87 300 399