Med Customer Loyalty Center kan du gøre det nemt for dine eksisterende medlemmer at anbefale loyalitetsklubben til venner, familie eller andre interesserede. Når et medlem deler sit personlige anbefalingslink, kan den nye person skrive sig op via en formular, hvorefter Heyloyalty automatisk registrerer, hvem der har stået for anbefalingen.
Opsætningen består af en anbefalingsformular og tre automatiserede flows, som sikrer, at både den henviste person og det medlem, der har lavet anbefalingen, modtager den rette kommunikation på de rigtige tidspunkter. Du har samtidig mulighed for at belønne medlemmer, der hjælper med at skaffe nye medlemmer til kundeklubben.
I denne guide gennemgår vi trin for trin, hvordan du opretter de nødvendige automationsflows, indsætter de korrekte flettefelter og gør anbefalingsfunktionen klar til brug. Når opsætningen er færdig, kan dine medlemmer begynde at dele loyalitetsklubben med andre, og hele processen håndteres automatisk af Heyloyalty.
Før du går i gang
Du skal først have oprettet en CLC formular. Læs guiden her, hvordan den sættes op. Formularen bruges til at skrive nye personer op, når et medlem anbefaler loyalitetsklubben.
Step 1: Opret automationen “Anbefal”
Denne automation sendes til den person, der har skrevet sig op på anbefalingsformularen. Triggeren bruges til at personen kan bekræfte, at de gerne vil skrive sig op til loylalitetsklubben.
Du opsætter flowet således:
- Gå til Automations.
- Find triggeren Customer Loyalty Center.
- Klik på Indstil trigger.
- Vælg triggeren Anbefal.

Når triggeren er valgt går du videre til flowbuilderen. Det gør du ved at klikke Videre. Find denne knap ved at scrolle op i toppen.
Her opsætter du en mail inde i mailen skriver du den kommunikation, du vil informere til den person der er ved at skrive sig op til din loyalitetsklub. Derudover er det vigtigt at du indsætter flettefeltet for optin for din loyalitetskub. Du finder flettefeltet her:

Linket/flettefeltet du indsætter i dit automationsflow vil ikke virker på step 3 eller i testudsendelse. Det virker kun i reel udsendelse, da vi bruger medlemsdata til at skabe linket.
Når du er færdig med udformning af mailen kan du gemme den og aktivere flowet.
Step 2: Opret automationen “Ven har godkendt anbefaling”
Denne automation sendes til det medlem, der har henvist en ven. Så her kan du sende kommunikation på, at din ven er oprette i loyalitetsklubben. Du kan ligeledes vælge at give dette medlem en belønning ved at tildele point til medlemmet. Læs her, hvordan du gør det.
Oprettelse af automationsflowet skal sættes op således:
- Gå til Automations.
- Find triggeren Customer Loyalty Center.
- Klik på Indstil trigger.
- Vælg triggeren Ven har godkendt anbefaling.

Når triggeren er valgt går du videre til flowbuilderen. Det gør du ved at klikke Videre. Find denne knap ved at scrolle op i toppen. Nu er du klar til at sætte flowet op. I flowet kan du indsætte en mail, hvor du fortæller medlemmet, at den henviste person nu er en del af kundeklubben. Som nævnt tidligere, kan du også vælge at belønne medlemmet ved at tildele point i flowet.
Step 3: Opret automationen “Anbefaling godkendt”
Denne automation sendes til den person, der har accepteret at blive medlem af kundeklubben.
Automationsflowet oprettes således:
- Gå til Automations.
- Find triggeren Customer Loyalty Center.
- Klik på Indstil trigger.
- Vælg triggeren Anbefaling godkendt.

Når triggeren er valgt, skal du klikke på Videre for at åbne flowbuilderen. Hvis knappen ikke er synlig, kan du scrolle op til toppen af siden, hvor den findes i højre side.
Du er nu klar til at opbygge flowet. Her kan du blandt andet indsætte en e-mail, som informerer medlemmet om, at vedkommende nu er blevet medlem af kundeklubben. Derudover kan du vælge at belønne medlemmet for tilmeldingen ved at tildele point. Læs her, hvordan du tildeler point.
Step 4: Send anbefalingslinket til dine medlemmer
Når de tre automations er sat op, skal dine eksisterende medlemmer have mulighed for at anbefale kundeklubben.
Det gør du ved at sende en kampagne eller automation til de medlemmer, der skal kunne henvise andre.
Du sender denne mail således:
- Gå til den kampagne/automations, hvor anbefalingslinket skal indsættes.
- Gå til step 2
- Indsæt først en række i mailen, og tilføj derefter et tekstelement i rækken.
I tekstelementet skal du indsætte flettefeltet til din henvisningsformular. Du finder flettefeltet under Henvisnings side i flettefeltsmenuen. Se billedet nedenfor for placeringen.
Flettefeltet har typisk formatet: {member.loyalty_referrals.id}. Her bliver id automatisk erstattet med ID’et på den henvisningsformular, du vælger.

Flettefeltet danner en personlig URL til din CLC formular.
URL’en indeholder et medlemsspecifikt ID, så Heyloyalty kan se, hvilket medlem der har anbefalet kundeklubben.
Ud over at indsætte henvisningslinket i mailen, bør du også forklare modtageren, hvordan linket skal bruges. Beskriv, at linket kan deles med venner, familie eller andre interesserede, som herefter kan åbne linket og udfylde formularen for at tilmelde sig kundeklubben.
På den måde ved modtageren både, hvad formålet med linket er, og hvordan de kan bruge det til at invitere nye medlemmer til kundeklubben.
Du er klar til at sende anbefalinger
Du har nu opsat hele anbefalingsflowet i Customer Loyalty Center. Det betyder, at dine medlemmer kan dele deres personlige henvisningslink med venner, familie og andre interesserede, som herefter kan tilmelde sig kundeklubben via din henvisningsformular.
Når en person tilmelder sig gennem formularen, sørger de opsatte automationsflows for automatisk at håndtere kommunikationen til både den nye tilmelding og det medlem, der har lavet anbefalingen. På den måde får alle de relevante beskeder på de rigtige tidspunkter, uden at du skal håndtere processen manuelt.
Hvis du har valgt at belønne medlemmer for deres anbefalinger, vil point eller andre fordele ligeledes blive tildelt automatisk gennem dine flows. Det gør det nemt at motivere eksisterende medlemmer til at hjælpe med at vækste kundeklubben.
Vi anbefaler, at du tester hele opsætningen, inden du sender henvisningslinket ud til dine medlemmer. På den måde kan du sikre, at formularen fungerer korrekt, at automationsflowsene bliver aktiveret som forventet, og at alle e-mails indeholder de ønskede budskaber og links.

Hvis du mangler information eller hjælp, som du ikke finder her på guide sitet, er du altid velkommen til at kontakte vores support!
support@heyloyalty.com / tlf. 87 300 399